Babyslynge-info.dk © 2007

                                                  

Babyslynge-info

• Hvorfor bruge babyslynge? »

• Hvordan bruges en babyslynge? »

• Hvem kan bruge babyslynge? »

• Hvilken en babyslynge skal jeg vælge? »

• Hvad koster en god babyslynge? »

• Hvor gammelt kan barnet være? »

• Er en babyslynge sikker? »

 

Babyslynger har siden starten af år 2000 været en voksende trend.

I Danmark slog babyslyngen rigtigt igennem i 2002 - 2004. Blandt dem der har arbejdet meget for udbredelsen af babyslynger er foreningen "Forældre og Fødsel" der bl.a. udgav temanumre om Ifavn børn - altså børn der blev båret i en babyslynge. "Forældre og Fødsel" er en forening der bl.a. arbejder for bedre vilkår for fødende, består af ildsjæle der ofte har gået mod strømmen. "Forældre og Fødsel" oprettede bl.a. slynge-rådgivere, som kunne hjælpe og give råd om at bære i slynger.

Mødregrupper på nettet begyndte at diskutere og anbefale babyslynger og flere netbutikker med babyslynger begyndte at se dagens lys. Disse netbutikker blev startet af begejstrede Ifavn mødre, der brændte for at udbrede de gode oplevelser med slyngerne. Slyngerne blev syet på bestilling og ofte efter mål.

I 2005 begyndte babybutikkerne og babymagasinerne at få øje på babyslyngen. Der kom flere artikler om slynger og nærheden, når man bærer sin baby. Babymagasinet Mama bragte en artikel om hvordan man kunne sy sin egen babyslynge og i forbindelse med Kronprinseparrets familieforøgelse, kom der en vikle på forsiden af Femina i forbindelse med et babytema nummer.

I dag forhandles babyslynger i alle større babyudstyrs-butikker. På nettet findes et stort udvalg og der er startet net-mødregrupper, der udelukkende diskuterer babyslynger. Babyslyngen er ved at blive rigtig populær og det er sket på meget få år. - Måske fordi det er så god en ide, at babyslyngen har fået rigtig mange "ambassadører" landet over.

 

 

 

Sy en babyslynge 

Ring slynge

Stræk vikle

Fast vikle